Europæisk Fodbold

Mourinho efter ydmygende nederlag: Derfor sparede jeg spillere

Jose Mourinho kunne fra sidelinjen se sit Roma-mandskab tabe med hele 6-1 til undertippede Bodø/Glimt i torsdagens Conference League-opgør. Den karismatiske træner valgte at spare sine nøglespillere for at give reserverne en chance.

Det var nok de færreste, der havde spået, at norske Bodø/Glimt skulle slå AS Roma med hele 6-1 i torsdagens Conference League- kamp.

Roma-træner, Jose Mourinho, havde valgt at spare mange af sine profiler i opgøret, hvilket forklarer noget af det overraskende resultat.

– Jeg valgte at spare mange spillere for at give vores hårdtarbejdende reservespillere en chance for at vise sig frem. Jeg synes samtidig, det gav god mening at spare vores profiler på en kunstgræsbane i hårdt vejr, fortalte Mourinho til Sky Sports efter kampen.

Læs også: Boilesen efter græsk nederlag: Det irriterer mig, når vi giver to så nemme mål væk

Mourinho anerkender samtidig, at niveauforskellen mellem Romas startellever og reservetrup er stor.

– Jeg ville selvfølgelig altid gerne starte med min bedste startopstilling, men det er desværre ikke en mulighed. Det er altid forbundet med en vis risiko at lave så stor udskiftning i en trup, som jeg gjorde i dag, men jeg troede kvaliteten ville være bedre blandt mine startende elleve, sagde portugiseren.

Trods nederlaget har Roma stadig luft til puljens to bundhold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P