Premier League

Riise: City vil være uovervindelige med Haaland

Et af de varmeste navne på transferbørsen lige nu er Erling Haaland, og hvis det står til Liverpool-koryfæ John Arne Riise, skal Liverpool forsøge at hente nordmanden.

Haaland må klappe i sine hænder over den store interesse fra mange af Europas topklubber. Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix.

68 mål i 67 kampe er det blevet til for norske Erling Haaland, siden han skiftede fra Leipzig til Dortmund i januar 2020. Det har gjort ham til en eftertragtet herre, og køen med bejlere synes at blive længere, for hver kamp han spiller.

Den tidligere Liverpool-spiller John Arne Riise håber, at destinationen for Haaland bliver i Premier League og mere specifikt i Liverpool.

– Det er klart, at jeg ville elske Haaland i Liverpool, fordi han er en utrolig spiller. Han er i god form og ville passe godt ind i Klopps spillestil. Men hvis City fik ham, wow! Hvis du snakker om uovervindelige hold, så er det meget tæt på! Siger Riise til Goal.

Opfordringen er også klar til Riises tidligere arbejdsgiver.

– Jeg ved ikke, om Liverpool har chancen for at købe ham, men hvis de har, skal de gøre det. Det ville være utrolig vigtigt for klubben, og hvem end der ender med at få Haaland, vil blive et utroligt stærkt hold mange år ud i fremtiden.  

Læs også: Jürgen Klopp vil styrke Liverpool-angrebet med landsmand

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P