Serie A

Napoli går til landskampspause med maksimumpoint

Napoli jagter sit første italienske mesterskab siden 86/87, og efter syv spillerunder går det aldeles fremragende. Søndag blev Fiorentina sidste offer i en imponerende Napoli-stime.

Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

AS Roma skulle i sæsonen 13/14 helt hen til 11. spillerunde i Serie A, før de indkasserede det første pointtab.

Den rekord lader Napoli til at være gået på jagt efter, for den syditalienske klub kunne søndag aften gå på landskampspause velvidende, at de endnu ikke har sat point til i denne sæsons første syv Serie A-kampe.

Sidste offer i rækken i den imponerende stime var søndag Fiorentina, der efter en rædderlig sæsonstart med to nederlag i træk er kommet godt efter det med fire sejre i de seneste fem kampe.

Søndag lagde den toscanske klub også bedst fra land i hjemmekampen på Stadio Artemio Franchi, hvor den argentinske forsvarsspiller Lucas Martinez Quarta efter en lille halv time bragte Firenze-klubben foran 1-0.

Selvsamme Quarta var små ti minutter senere igen i fokus, da han begik straffespark, og det skulle udeholdets Lorenzo Insigne selvsagt tage sig af. Ukarakteristisk brændte den klejne landsholdsspiller dog sit forsøg, men mexicanske Hirving Lozano var hurtig ove returen, som han kunne sende ind til 1-1.

Kort inde i anden halvleg gav landsholdsspillerforsvareren fra Kosovo, Amir Rrahmani, gæsterne føringen, og det fik hjemmeholdet aldrig svaret igen på.

Med sejren er Napoli nu kun én sejr for at tangere klubbens egen rekord for bedste sæsonstart. Den kom i sæsonen 17/18, hvor de skulle helt hen til niende runde, før Inter med et 0-0-resultat satte en stopper for napolitanerne.  

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P