1 min læsningPer Wind til EB: Ja, jeg er blevet fyret

Han er en legende i F.C. Købehavn, og i går skrev Tipsbladet, at klubben havde fyret ham. Lørdag formiddag bekræfter en skuffet Per Wind, at den er god nok.

1 min læsning
Per Wind har været i FCK siden 1999. Foto: fck.dk

Per Wind har været en fast mand i organisationen omkring F.C. København i mere end 20 år, hvor han er gået fra at være målmandstræner til et nuværende job som Team Manager.

Men det stopper altså. I går erfarede Tipsbladet , at klubben ville fyre Per Wind og Mikael Antonsson (Football Operations Manager).

Og det bekræfter Per Wind lørdag i en sms til Ekstra Bladet.

‘Det er korrekt, at jeg er blevet fyret. Der er meget, jeg gerne vil sige, men det vil jeg undlade. Det eneste, jeg vil sige, er, at jeg er mega skuffet over klubbens behandling af mig,’ lyder det helt præcist i sms’en til Ekstra Bladet.

Per Wind har ikke yderligere kommentarer, skriver han samtidig.

Per Wind er også far til klubbens angriber og landsholdsspiller, Jonas Wind. FCK har endnu ikke meldt noget ud.

Timeline

Notifications

Notifikationer