Europæisk Fodbold

Brøndby-profil: Kan nærmest ikke rose vores fans nok

Simon Hedlund er fuld af lovord om Brøndbys fans, som var mødt talstærkt op i Frankrig torsdag aften.

BIF
Brøndby-fans under torsdagens Europa League-brag mod Lyon på udebane. Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Brøndby tabte torsdag aften med 3-0 til franske til Lyon i Europa League-gruppespillet. Angriber Simon Hedlund benyttede dog efter kampen lejligheden til rose klubbens fans, der var mødt talstærkt op nede i Frankrig.

– Jeg kan nærmest ikke rose vores fans nok. Som altid er det jo bare helt fantastisk at have så mange fans med her ned til Lyon. De støtter os i alt – om det er ude eller hjemme. Og selvom vi ikke fik et resultat med os, så støttede de og sang gennem hele kampen, og det er vi spillere utrolig stolte af, fortæller Hedlund til klubbens hjemmeside, inden han sætter nogle ord på selve kampen.

– Jeg synes, vi starter fint og var egentlig godt med på bolden i første halvleg generelt. Vi havde sekvenser, hvor vi viste, at vi sagtens kunne være på bolden og tage initiativet. Da vi kom ind til pausen snakkede vi om, at vi skulle prøve at være endnu mere rolige på bolden, når vi havde den under kontrol, siger svenskeren, som tager kampen med som læring.

– Men de fanger os, hvor vi er lidt ude af positioner, og så får de det første mål til 1-0. Og efter det går det jo bare stærkt, for pludselig er de på 2-0 og får også det sidste mål ind før tid. Det første mål gjorde også, at vi måske gik lidt mere offensivt til værks og satsede mere, og det gav jo også dem plads. Men det er dyre lærepenge at tage med videre, men ikke desto mindre er det noget, vi kan lære af.

Læs også: Maxsø: Vi skal ikke lukke tre mål ind

Brøndby skal i aktion igen søndag aften, hvor Randers FC venter på udebane i Superligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P