Europæisk Fodbold

Maxsø: Vi skal ikke lukke tre mål ind

Brøndby kom til Lyon og viste, at de har hår på brystet, da de formåede at holde franskmændene væk fra netmaskerne i en times spil. Men i den sidste halve time kollapsede Brøndby-defensiven, og kampen endte således 3-0 til Lyon.

Andreas Maxsø clearer foran Lyons angriber
Andreas Maxsø og Brøndby var presset helt tilbage på banen i store dele af kampen. Foto: Laurent Cipriani/AP/Ritzau Scanpix.

Torsdag aften leverede Brøndby en flot præstation i 60 minutter mod Lyon, men måltavlen viste 3-0, da kampen blev fløjtet af, og det skuffer anfører Andreas Maxsø.

– Vi var selvfølgelig presset i bund i store dele af kampen, og det er jo klart, når vi spiller mod et hold som Lyon, at så får vi det svært. Men vi var gode til at støtte hinanden og sætte en fod ind i den første halve time, for der gjorde vi det svært for dem at skabe noget. Og det gik også fint i det første kvarter af anden halvleg, men så får de det første mål – og der går det galt, fortæller Maxsø.

Efter en trippelindskiftning og et mål af Lyon mistede Brøndby pusten, og Lyon satte sig tungt på spillet i den sidste halve time.

– Vi skal kigge indad, for det er ikke godt nok at lukke tre mål ind. Der skal vi sætte en prop i og holde dem nede på en kasse og se, hvad der sker. Sådan er det nogle gange, når man holder stand i lang tid. Troen vokser inde i en, og så ryger luften lidt ud af ballonen, og der skal vi gøre det bedre. For tre mål er for meget, siger Maxsø til klubbens hjemmeside.

Brøndby møder i næste runde gruppens bundprop, når de gæster skotske Rangers.

Læs også: Brøndby lider nederlag efter heroisk indsats

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P