1 min læsningLukakus tidligere træner: Chelsea bruger ham forkert

Antonio Conte havde i den seneste sæson fornøjelsen af at have Romelu Lukaku på sit Inter-hold. Nu er de begge fortid i Inter, men Conte holder stadig et vågent øje med den belgiske angriber, som Chelsea ikke bruger rigtigt, mener han.

1 min læsning
Lukaku
Efter en stærk start på sæsonen, tabte Lukaku og Chelsea for anden kamp i træk med 1-0 i aftes. Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Antonio Conte vandt det italienske mesterskab med Inter i den forgangne sæson. På det mandskab var Romelu Lukaku en af de helt afgørende spillere. Siden har de begge forladt Inter, men derfor holder Conte stadig øje med sin gamle angrebsprofil i Chelsea.

Her mener den tidligere chef, at den engelske klub endnu ikke har knækket koden i forhold til at bruge den brølstærke belgier korrekt.

– Det gode ved Romelu er, at han kan gøre skade på dig overalt. Hvis du holder ham langt væk fra feltet, kan han straffe dig med sin fart. Hvis han er i feltet, kan han bruge sin fysik som targetman, siger Conte til Sky Sport Italia og uddyber sin påstand.

– Hvis man har en angriber som det, skal man bruge ham, og jeg mener ikke, at Chelsea helt har fundet ud af, hvordan de skal bruge ham endnu. Hvis de kan finde ud af at bruge Lukaku, kan Chelsea blive det hold, man skal slå i Champions League i denne sæson, siger Conte om sin tidligere klub, som bekendt tabte med 1-0 i aftes til endnu en af Contes tidligere klubber – nemlig Juventus.

Læs også: Allegri efter 1-0-sejr: Vores keeper havde ikke en redning

Chelsea og Romelu Lukaku skal igen i aktion på lørdag, når Southampton kigger forbi Stamford Bridge i Premier League.

Timeline

Notifications

Notifikationer