Champions League

Manchester United-profil advarer: Vi skal kæmpe for boldbesiddelse

Manchester United tager onsdag aften imod Villarreal i Champions League. Her advarer Raphaël Varane mod det spanske hold.

Raphaël Varane har stor respekt for Villarreal, der onsdag besøger Old Trafford i Champions League. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Raphaël Varane har mødt Villarreal massevis af gange qua sin fortid som mangeårig Real Madrid-spiller. Onsdag aften tager han så endnu engang imod det spanske mandskab, når han sammen med Manchester United skal ud i anden runde af Champions League.

Og det er en fransk forsvarsspiller der advarer sit hold forud for kampen, hvor han har talt med spanske Marca.

– Vi kommer til at skulle kæmpe for boldbesiddelsen, men vi er på en mission for at vinde den kamp, siger Raphaël Varane til det spanske medie og lægger særlig vægt på en taktisk tanke.

– Nøglen bliver ikke at tabe bolden på vores banehalvdel, når de kommer op i pres.

Manchester United tabte som bekendt i første runde af Champions League, hvor man på udebane mod Young Boys led et 2-1 nederlag.

Læs også: Solskjær om profils genoptræning: Efter landskampspausen er han nok klar

Kampen på Old Trafford mellem Manchester United og Villarreal sparkes i gang klokken 21 og kan følges på TV3+ og Viaplay.

Her kan hjemmeholdet desuden revanchere nederlaget i Europa League-finalen til netop Villarreal, som blev tabt efter en nervepirrende straffesparkskonkurrence tilbage i slutningen af maj.

Læs også: Villarreal er uden to nøglespillere til kampen mod Manchester United

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P