1 min læsningOB sikkert videre i Sydbank Pokalen

Det blev ikke til nogen pokaloverraskelse i Helsingør tirsdag aften, hvor hjemmeholdet på tre scoringer i første halvleg måtte se sig slået af superligamandskabet fra OB.

1 min læsning
OB's Emmanuel Sabbi var første mand på måltavlen i Helsingør tirsdag. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

OB fik tirsdag aften vist, at der er forskel på at være midterhold i Superligaen og tophold i 1. Division.

I Helsingør tog duksene fra den næstbedste danske række nemlig mod Superligaens nummer syv, men allerede efter 22 minutters spil var enhver drøm om pokaloverraskelse slukket i den nordsjællandske købstad.

Emanuel Sabbi bragte de fynske gæster foran 0-1 allerede efter 11 minutter, og da både Kasper Larsen og unge Max Fenger i de efterfølgende 11 minutter også kom på tavlen, så det mere end vanskeligt ud for hjemmeholdet.

I anden halvleg blev der ikke føjet yderligere til måltavlen, og dermed booker OB en plads i Sydbank Pokalens 1/8-finale.

Kolding stærkest i 2. Divisions-duel

I Aarhus-forstaden Brabrand var 2. Divisions-kollegaerne fra Kolding IF på besøg, og gæsterne fra det sydlige Jylland klarede det, som hverken Hobro IK eller Vendsyssel FF tidligere på sæsonen har formået ved at slå hjemmeholdet med 0-1.

Timeline

Notifications

Notifikationer