Europæisk Fodbold

Dortmund-chef om Haaland: Det bliver svært

Sammen med Kylian Mbappé er norske Erling Haaland spået til at blive den næste topspiller, for hvem en stor transfersaga venter.

Allerede til januar kan der komme bud, som Erling Haaland skal lytte til. Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix

Knapt er det ene transfervindue lukket, før talen falder på det næste.

Om præcis 103 dage åbner vinterens transfervindue, og mens hverken Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi denne gang vil tiltrække sig megen opmærksomhed, bliver øjnene rettet mod BVB Dortmund og deres absolutte guldfugl.

Norske Erling Haaland har eftersigende en klausul i sin kontrakt med den tyske klub, der gør, at han til sommer kan skifte til en ny klub for 75 millioner euro. Vil Dortmund have mere end det, så skal de sælge ham allerede til vinter. Dortmunds CEO anerkender da også, at han får sin sag for, hvis han skal holde på nordmanden.

– Det bliver selvfølgelig vanskeligt, men jeg siger ikke, at det er helt umuligt. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at holde vores top-spillere i klubben fremadrettet, siger Hans-Joachim Watzke til Welt am Sonntag.

21-årige Erling Haaland har scoret 68 mål i 67 kampe for Dortmund, siden han i januar 2020 skiftede til klubben fra RB Salzburg. I denne weekend scorede han to gange i ligasejren over Union Berlin.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P