1 min læsningZouma efter hjemmebanedebut: Vi skal fortsætte med samme gejst

West Ham-spilleren Kurt Zouma fik i dagens 1-2 nederlag til Manchester United sin hjemmebanedebut på London Stadium. Zouma er trods nederlaget tilfreds med West Hams udtryk i kampen.

1 min læsning
Kurt Zouma holdt ellers godt stand imod Manchester Uniteds farlige offensiv. Foto: Scanpix/Ritzau.

Kurt Zouma kunne ikke krone sin hjemmebanedebut foran West Hams fans på London Stadium med en sejr. The Hammers måtte efter en dramatisk kamp se sig slået 1-2 af Cristiano Ronaldo og resten af Manchester United-mandskabet.

Men Zouma er stadig ved godt mod trods nederlaget.

– Vi spillede med stor gejst, og det skal vi fortsætte med. Det var min første kamp på hjemmebane, og fansene var fantastiske, fortæller Kurt Zouma til West Hams hjemmeside.

Læs også: Brighton fortsætter imponerende Premier League-start

Det lignede langt inde i kampen, at West Ham kunne fortsætte deres kampagne i Premier League som ubesejrede. Men i 89. minut gjorde Jesse Lingard det onde ved sin tidligere klub, da han med en flot 1-2 scoring satte De Røde Djævle på sejrskurs.

Klublegenden Mark Noble blev dog skurken for West Ham, da han i overtiden blev indskiftet for at sparke et straffespark og sikre West Ham det ene point. Men den rutinerede Noble formåede ikke at passere De Gea i målet.

Kurt Zouma stoler dog fortsat på Nobles evner som straffesparksskytte.

– Vi har ondt af ham, fordi han ikke scorede. Sådan er fodbold. Men vi ved samtidig, at Noble scorer på det næste, sagde Zouma.

Zouma og West Ham gæster i næste Premier League-kamp Leeds den 25. september.

Læs også: Ronaldo nettede nok engang i United-sejr

Timeline

Notifications

Notifikationer