1 min læsningReal Madrid med vild comeback-sejr i topbrag – to mål på to minutter

Real Madrid formåede søndag aften at vende et truende nederlag ude mod Daniel Wass' Valencia. Vinícius Júnior og Karim Benzema formåede dog at sikre Real Madrid en vigtig 1-2 sejr over Valencia, der sender dem på en førsteplads i LaLiga.

1 min læsning
Benzema
Karim Benzema afgjorde løjerne i spansk topbrag, da Real Madrid på udebane besejrede Valencia med 1-2 i de sene slutminutter. Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

Det lignede længe, at Real Madrid ville tabe point i deres topopgør mod Valencia sent søndag aften.

Hugo Duro satte Valencia på sejrskurs efter 66 minutters spil, og det lignede længe, at det resultat var nok til at sikre Valencia sejren og en topplacering i LaLiga.

Men i henholdsvis 86. og 88. minut formåede Vinícius Júnior og bagefter Karim Benzema at vende op og ned på opgøret med to hurtige scoringer i kampens døende minutter. Benzema er med sin afgørende scoring også topscorer i LaLiga med seks scoringer i fem optrædener. Og Vinícius Júnior følger trop på andenpladsen med fem mål i fem kampe.

Real Madrid ligger nu på en førsteplads i LaLiga, mens Valencia ligger nummer tre.

Læs også: Thomas Delaney fik sin første startplads for Sevilla

Timeline

Notifications

Notifikationer