3F Superligaen

AGF-profil: Det har altid været AGF oppe i mit hoved

Den nye AGF-spiller, Mikael Anderson, fortæller i et længere interview med Århus Stiftstidende, at han hele tiden har forventet at skulle ’hjem til AGF’ på et tidspunkt.

Mikael Anderson i aktion mod Vejle, hvor han debuterede og scorede til afgørende mål. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

På transfervinduets sidste dag blev han AGF’s dyreste spiller og kort efter også hyldet for sin scoring.

Mikael Anderson afgjorde det nemlig for AGF, da de i sidste weekend besejrede Vejle Bolklub med 1-0 i bundkampen i Superligaen. En vaskeægte drømmedebut for midtbanespilleren, der også som ungt talent spillede på Fredensvang i Viby.

Selv har den islandske midtbanespiller fra Harlev, lidt udenfor Århus, altid været fokuseret på at komme tilbage til AGF igen.

–  Det har altid været oppe i mit hoved, at jeg skulle hjem til AGF på et tidspunkt. Jeg kunne også have valgt noget andet i dette vindue, taget til udlandet, men jeg synes, at det passer perfekt at komme til AGF nu med det ambitionsniveau, der er, og med min alder. Klubben vil fremad, og det vil jeg rigtig gerne være en del af, siger Andersson til den lokale avis, Århus Stiftstidende.

Andersson spillede sammenlagt tre sæsoner i FC Midtjylland, men har også været aktiv for Vendsyssel i 1. division samt Excelsior i Holland. Begge gange udlånt af FC Midtjylland, hvor han skiftede til som ung talent. Og selvom AGF ikke har fået den bedste start på sæsonen, fik det ham aldrig til at tvivle.

– Det har nærmest bare motiveret mig ekstra meget, at jeg kunne komme til og forsøge at være med til at vende den dårlige stime. Og vi tog jo et godt skridt med sejren over Vejle, siger han.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P