VM 2022

1 min læsningJens Stage: Det bliver virkelig en fed kamp!

F.C. København kan tage deres 10. sejr på stribe, når de søndag møder FC Midtjylland i Parken, som Jens Stage erklærer for sæsonens hidtil sværeste opgave.

1 min læsning
Jens Stage ser frem til topbraget mellem FCK og FCM på søndag. Foto: Radovan Stoklasa Reuters/Ritzau Scanpix

Den københavnske hovedstadsklub er flyvende for tiden under vingerne af Jess Thorup, der for alvor har fundet frem til hans spillespil i storklubben. En af hans nøglespillere er den tidligere AGF’er, Jens Stage, der ser frem til topopgøret mod de midtjyske titelaspiranter:

Læs også: Fuldt hus i Parken: FCK-FCM er udsolgt

– FC Midtjylland er nok den stærkeste modstander vi har mødt indtil nu. Det bliver en god indikator for, hvor langt vi er kommet som hold, forklarer han til FCK’s hjemmeside og uddyber:

– Men det ser godt ud for os netop nu. Vi er stabile i præstationerne både defensivt og offensivt, scorer på vores chancer og samtidig giver ikke meget væk. Så vi skal bare fortsætte takterne, siger midtbanespilleren.

Jens Stage, der har scoret i fire kampe i træk på tværs af alle turneringer, kan med et mål søndag komme i en fornem klub med tidligere FCK-koryfæer som Federico Santander og Christian Lønstrup, der begge har scoret fem kampe i træk:

– Det ville da være et flot selskab at havne i. Men det kræver nok, at nogen serverer den på et sølvfad til mig ligesom i går aftes, forklarer han med et smil på læben, mens han refererer til den sukkerbold Pep Biel gav ham i udebanekampen mod Slovan Bratislava.

Læs også: FCK sejrede i Jonas Wind-jubilæum

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer