VM 2022

1 min læsningPochettino: Spillerne skal lære hinanden at kende

Paris Saint-Germain stillede for første gang nogensinde med en fronttrio bestående af Lionel Messi, Neymar og Kylian Mbappé, men alligevel lykkedes det upåagtede Club Brügge at få et enkelt point i onsdagens Champions League-opgør mod de franske giganter.

1 min læsning
Neymar, Kylian Mbappé og Lionel Messi startede for første gang nogensinde på banen sammen for PSG i CHampions League-opgøret ude mod Club Brügge. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Der var ikke mange, der havde levnet belgiske Club Brügge en chance mod mægtige Paris Saint-Germain i onsdagens Champions League-åbner mellem de to hold.

Gæsterne fra Paris var kommet til Brügge med en fronttrio bestående af Lionel Messi, Neymar og Kylian Mbappé, men ingen af de dyre drenge i front fik scoret, og i sidste ende måtte de rejse hjem med bare et enkelt point.

– Spillerne skal lære at spille sammen, lære hinanden at kende, og det kræver tid at finde den rigtige balance og blive solide, lød det efter kampen fra PSG’s cheftræner Mauricio Pochettino.

– Vi er alle skuffede over resultatet, præstationen skal blive bedre, men der er tid til at forbedre os. Lige nu er vi alle skuffede, men vi skal forblive rolige og analysere tingene, lød det fra Pochettino, der endda ser ud til at få svært ved at stille med samme trio i front i den nærmeste fremtid.

Kylian Mbappé måtte seks minutter inde i anden halvleg lade sig udskifte med det, der lignede en ankelskade.

– Han forstuvede sin ankel, og han har allerede problemer med begge sine ankler. Vi må vente og se, hvor alvorligt det er, sagde Pochettino efterfølgende.

Læs også: PSG-stjerner kunne ikke besejre Club Brugge

Mens Club Brügge altså præsterede at få 1-1 mod PSG, var der i den anden kamp i gruppen helt anderledes gang i målscoringen. Her slog Manchester City nemlig RB Leipzig med hele 6-3.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer