1 min læsningGrealish med scoring og assist: Jeg har drømt om aftener som denne

Jack Grealish fik onsdag aften sin Champions League-debut for Manchester city. Grealish diskede op med et mål og en assist i Citys 6-3 sejr over Yussuf Poulsens Leipzig.

1 min læsning
Grealish blev med skiftet fra Aston Villa til Manchester City det dyreste indkøb i sommerens transfervindue. Foto: Scanpix/Ritzau.

Jack Grealish startede i oplæggerens rolle i Nathan Akés scoring til 1-0 imod RB Salzburg i onsdagens Champions League-opgør.

Senere i kampen brillerede Grealish med et flot solomål til 4-2 i sin Champions League-debut for Manchester City på Etihad Stadium.

Slutresultatet blev en sejr på 6-3 til Manchester City, og Grealish var efter kampen mere end tilfreds med sin debut.

– Jeg har drømt om aftener som denne i lang tid. Jeg havde set utrolig meget frem til at skulle spille kampen. I uger og måneder har jeg set frem mod denne dag, og jeg har dårligt kunne vente. Det var en fantastisk aften, og den havde alt man kunne drømme om i en fodboldkamp, fortalte Jack Grealish efter kampen til Manchester Citys hjemmeside.

Der venter Grealish og City en strabadserende opgave, når de i næste Champions League-spillerunde gæster PSG på Parc des Princes d. 28 september.

Timeline

Notifications

Notifikationer