1 min læsningDanmark rykker frem på verdensranglisten

Pointmæssigt kunne september ikke have forløbet bedre for det danske A-landshold, der med tre sejre gjorde rent bord i VM-kvalifikationskampene. Sejren gør nu, at Danmark er tilbage i top-10 på FIFA’s verdensrangliste.

1 min læsning
Det danske landshold er atter at finde i verdensranglistens top-10. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

September har været en god måned for det danske fodboldlandshold.

Efter skuffelsen fra EM-semifinalenederlaget til England i starten af juli var Kasper Hjulmands tropper nemlig igen samlet, og med sejre over Skotland, Færøerne og Israel spillede landsholdet sig ikke bare meget tæt på en VM-kvalifikation, de rykkede også én plads frem på FIFA’s verdensrangliste.

Det er de tre sejre, der giver Danmark nok point til at gå forbi USA, så de rød-hvide nu er at finde på listens tiendeplads.

Listen føres stadig af Belgien efterfulgt af Brasilien, mens England og Frankrig har byttet plads, så det nu er Gareth Southgates tropper, der indtager tredjepladsen.

Top-20 på FIFA’s verdensrangliste for september 2021:

1. Belgien
2. Brasilien
3. England

4. Frankrig

5. Italien

6. Argentina

7. Portugal

8. Spanien

9. Mexico

10. Danmark

11. Holland

12. Uruguay

13. USA

14. Tyskland

15. Schweiz

16. Colombia

17. Kroatien

18. Sverige

19. Wales

20. Senegal

Timeline

Notifications

Notifikationer