Europæisk Fodbold

PSG klarede sig uden Messi og Neymar

Der var ingen slinger i valsen for Paris Saint-Germain, da de lørdag slog oprykkerne fra Clermont Foot hjemme på Parc des Princes.

Ander Herrera PSG
Ander Herrera bragte lørdag sin måltotal for PSG op på fem. Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var en lidt uvant målscorer, der lørdag var på pletten hele to gange for Paris Saint-Germain.

Den franske storklub plejer at kunne regne med spillere som Neymar, Lionel Messi, Kylian Mbappé, Angel Di Maria og Mauro Icardi, men lørdag kom holdets to første scoringer fra en lidt uventet kant.

Det var nemlig spanske Ander Herrera, der gjorde det til både 1-0 og 2-0 i kampen hjemme mod oprykkerne fra Clermont Foot, inden en lidt mere vant målscorer – Kylian Mbappé – gjorde det til 3-0. Oprykkerne fra Clermont Foot havde forud for kampen mod PSG endnu ikke tabt i Ligue 1 efter fire kampe, men det gjorde de altså på Parc des Princes, hvor endnu en uvant målscorer – Idrissa Gueye – slutteligt gjorde det til slutresultatet 4-0.

PSG var til kampen uden Lionel Messi og Neymar, der begge har været afsted med deres sydamerikanske landshold og endnu ikke er vendt tilbage. Italienske Gianluigi Donnarumma kun til gengæld notere sig for et clean sheet i sin PSG-debut.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P