International Fodbold

Japan trækker sig som vært for klub-VM

Det japanske fodboldforbund har trukket sig fra værtskabet for det klub-VM, som de ellers skulle have afholdt i december.

Det bliver ikke i Japan, at Thomas Tuchel og Andreas Christensen og resten af Chelsea-mandskabet skal repræsentere Europa ved VM for klubhold
Det bliver ikke i Japan, at Thomas Tuchel og Andreas Christensen og resten af Chelsea-mandskabet skal repræsentere Europa ved VM for klubhold. Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Japan skulle i december have afholdt VM for klubhold, men nu skal FIFA have fundet en ny værtsnation.

Den østasiatiske nation, der netop har afholdt OL, har nemlig trukket sig fra værtsskabet, og skulle overfor FIFA have begrundet det med, at de ’ikke længere er i en position’ til at afholde turneringen. Det skriver britiske BBC.

Det japanske fodboldforbund har i år 100 års jubilæum, men da landet samtidig gennemgår det værste Covid-bølge, har forbundet altså ikke kunnet retfærdiggøre at afholde mesterskabet.

FIFA siger, at detaljerne omkring en alternativ værstnation bliver meldt ud snarest.

Engelske Chelsea er som vindere af Champions League den europæiske repræsentant til turneringen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P