1 min læsningThiago gør status efter sit første år i Liverpool: Den første tid har været hård

Efter knap et år som Liverpool-spiller ser playmakeren Thiago Alcantara tilbage på sin første tid i Premier League, hvor anderledes tempo, spillestil og skader har været en udfordring.

1 min læsning
Thiago har fået 25 minutters spilletid i indeværende sæson. Foto: Ritzau/Scanpix.

Forventningerne til Thiago Alcantara var høje, da han september sidste år blev hentet til Liverpool fra Bayern München. Men Premier Leagues høje tempo samt skader, har gjort det svært for spanieren at vise sine kvaliteter for Liverpool. Det fortæller han til Liverpools hjemmeside.

-Jeg har nu haft et år til at vænne mig til det høje tempo i Premier League. Det har været et godt år, men jeg havde det svært i starten, fortæller den 30-årige midtbanespiller.

Særligt en alvorlig knæskade, han pådrog sig i oktober, holdt ham ude af Liverpools startellever i 17 Premier League-kampe. Thiago har i alt spillet 32 kampe i Liverpool-trøjen, hvor det er blevet til ét enkelt mål. 

Trods den hårde start på Liverpool-karrieren er Thiago stadig motiveret til at opnå store ting med Liverpool.

-Jeg føler, jeg har overvundet de udfordringer, jeg havde i starten, og jeg har set frem mod denne sæson. Vi er sultne efter at vinde alle kampe, vi spiller. Hvad end det er i Champions League, Premier League eller Cup-turneringerne. Motivationen er den samme, som den altid har været, fortæller den dobbelte Champions League-vinder.

Næste gang Thiago kan bevise sit værd for Liverpool er ude mod Leeds i Premier League d. 12 september.

Timeline

Notifications

Notifikationer