VM 2022

1 min læsningBalogun har tiltro til Arteta: Vi holder fanen højt trods svær start

Med nul point efter tre kampe i Premier League og en negativ målscorer på -9, ser det på papiret problematisk ud for Arsenal. Men det unge angribertalent Folarin Balogun tror fortsat på Arteta-projektet og melder om god holdmoral i truppen.

1 min læsning
Mikel Artetas Arsenal har haft en vanskelig start på dette års Premier League
Arteta's Arsenal har haft en vanskelig start på dette års Premier League - faktisk den værste i 67 år. Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

The Gunners har haft en vanskelig indledning på sæsonen 21/22, hvor det er blevet til nederlag i alle tre Premier League kampe og blot ét enkelt lyspunkt med sejren over West Brom i ligacuppen.

Det til trods, er den amerikanskfødte Balogun fortrøstningsfuld og refererer til hans managers udtalelse om, at de første tre kampe ingenlunde behøver at være sæsondefinerende – selvom det er den værste start i 67 år i ligaregi.

– En af de største grunde til, jeg underskrev en ny kontrakt med klubben, var tiltroen til det projekt, som Arteta står for. Han bliver ved med at fortælle mig og de andre i truppen, at vi skal bevare troen, fortæller Arsenal-talentet til Astro SuperSport.

Folarin Balogun skrev for nyligt under på ny kontrakt, der binder ham frem til 2025 i den traditionsrige London-klub.  Han er et af de mange unge talenter i klubben, der er kommet op gennem eget akademi i Arsenal og er derfor en DNA-spiller. 

Den 20-årige centre-forward har spillet to kampe i år. Herunder fra start i Premier League-debuten i nederlaget til Brentford F.C. i sæsonåbneren og hjemmebanenederlaget til Chelsea i 2. runde, hvor han var indskifter.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer