1 min læsningViborg FF har skrevet kontrakt med Mikkel Andersen

Viborg FF har tirsdag skrevet kontrakt med den tidligere FC Midtjylland og Lyngby-målmand, Mikkel Andersen, som kommer til klubben efter et en tumultarisk måned i norsk fodbold.

1 min læsning
Mikkel Andersen skifter til Viborg FF
Mikkel Andersen er ny mand i Viborg FF. Foto: Viborg FF

Mikkel Andersen er tilbage i dansk fodbold og Superligaen.

Viborg FF har nemlig skrevet kontrakt med den rutinerede målmand, der skal tage konkurrencen op med unge Lucas Lund i kampen om pladsen mellem stængerne.

-Jeg er rigtig glad for at være her, og jeg glæder mig til at komme i gang på træningsbanen. Det føles helt rigtigt at skrive under med Viborg, hvor jeg kommer ind i et godt miljø med nogle gode mennesker. Jeg ved, at jeg kommer ind i et konkurrencemiljø, hvor der er en dygtig og talentfuld målmand i Lucas, og som det altid er, så skal en stærk konkurrence gøre os alle bedre, og det vil jeg gøre alt for at bidrage til, siger Mikkel Andersen.

I samme ombæring får Viborgs reservekeeper, Can Dursun, ophævet sin kontrakt med klubben fra domkirkebyen.

Mikkel Andersen kommer til Viborg på en fri transfer, efter han fik ophævet sin kontrakt med norske Brann tidligere i august.

En fest i den norske klub udviklede sig efter sigende over stregen, og Mikkel Andersen, som var med til festen, blev efterfølgende opsøgt i sit eget hjem. Det fik danskeren selv til at tage initiativ til at få ophævet kontrakten.

Mikkel Andersen har repræsenteret flere engelske klubber, ligesom han har fået kampe for både Lyngby, Randers og FC Midtjylland.

I Viborg får Mikkel Andersen nummer 16.

Timeline

Notifications

Notifikationer