1 min læsningGalatasaray-træner efter sejr over Randers: Vi er et klart bedre hold

Det var lige ved og næsten for Randers FC, der torsdag var kommet på en stor opgave i Europa League kvalifikationen, hvor de var på besøg hos Galatasaray. Kronjyderne måtte desværre tage hjem med et nederlag og dermed ’nøjes’ med Conference League.

1 min læsning
Fatih Terim Galatasaray Randers FC Europa League Kvalifikation
Den tidligere tyrkiske landstræner, Fatih Terim, er tilfreds med sit Galatasaray-mandskab efter sejren over Randers FC. Foto: Ritzau Scanpix

To lige kampe endte med det tyrkiske storhold Galatasaray som samlede vindere.

Randers FC dominerede første opgør på Cepheus Park i Randers, og ved pausen i returopgøret torsdag i Tyrkiet, var det også randrusianerne, der gik i omklædningsrummet med en 1-0-føring.

En forfærdelig start på anden halvleg, hvor tyrkerne nærmest øjeblikkeligt udlignede satte sig i Randers-spillerne, som efter en times spil også måtte indkassere et ærgerligt selvmål. Den tyrkiske træner var dog ikke i tvivl om, at det var det rigtige hold, der slutteligt avancerede.

-Vi er helt klart et bedre hold end modstanderen, men som man kan se, så kan alt ske i fodbold. Ved 2-1 fik vi flere chancer, hvilket er tilfredsstillende. Jeg er tilfreds med vores spil, antallet af målchancer var ekstraordinært for en europæisk kamp, siger Fatih Terim ifølge hjemmeholdets hjemmeside.

Den tidligere tyrkiske landstræner kan nu se frem til et Europa League gruppespil, som der trækkes lod til senere fredag.

Timeline

Notifications

Notifikationer