VM 2022

1 min læsningMcTominay opereret i lysken – misser landskamp mod Danmark

Manchester Uniteds skotske midtbanespiller Scott McTominay er blevet opereret for en skade i lysken. Dermed er han endegyldigt ude af landskampen mod Danmark den første dag i september.

1 min læsning
Scott McTominay er blevet opereret i lysken
Scott McTominay er blevet opereret i lysken og er dermed endegyldigt ude af søndagens kamp mod Wolves. Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Scott McTominay spillede en stor rolle i Manchester Uniteds Premier League-åbner mod Leeds, og derfor undrede det mange, at han ikke startede igen i weekendens kamp mod Southampton.

Den 24-årige skotte afløste godt nok Fred i kampens sidste kvarter, men da den skotske landstræner, Steve Clarke, tirsdag udtog sin trup til VM-kvalifikationskampene mod Danmark, Moldova og Østrig i september, var glimrede McTominay ved sit fravær.

Nu er Manchester United kommet med en forklaring.

– Scott er blevet opereret for en vedvarende lyskeskade, som gav betydelige smerter. Efter at have forsøgt alle andre behandlingsmuligheder under pre-season var en operation nødvendig for at løse problemet, lyder det i en officiel udmelding fra den engelske storklub.

Manchester United møder søndag Wolverhampton i deres sidste Premier League kamp inden landskampspausen, og her vil McTominay derfor ikke være at finde i Ole Gunnar Solskjaers trup. Hvor lang tid han derudover er på sidelinjen, skriver Manchester United ikke yderligere om.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer