1 min læsningAndy Robertson forlænger i Liverpool

Jürgen Klopp er ved at have styr på den stamme, der de næste mange år skal gøre Liverpool konkurrencedygtige. Tirsdag forlænger Merseyside-klubben med backen Andy Robertson.

1 min læsning
Andy Robertson har skrevet under på en ny kontrakt i Liverpool
Andy Robertson har skrevet under på en ny kontrakt, der holder ham i Liverpool til 2026. Foto: Liverpool FC

Først var det Trent Alexander-Arnold, så brasilianerne Fabinho og Alisson, og senest Virgil van Dijk.

Nu har Liverpool også forlænget med klubbens venstre back Andy Robertson.

Liverpool har ikke været specielt aktive på transfermarkedet denne sommer, hvor den eneste spiller, der er kommet til, er Ibrahima Konaté fra RB Leipzig.

Nu har klubben til gengæld sikret endnu en af de spillere, der de seneste tre sæsoner har udgjort stammen på Jürgen Klopps mandskab.

Således er 27-årige Andy Robertson blevet kontraktlig forpligtet til klubben frem til 2026.

Den skotske landsholdsanfører kom til Liverpool fra Hull City for fire år siden. Endnu har han ikke sæsondebuteret, da en ankelskade foreløbigt har holdt ham fra banen. Han så dog hele lørdagens kamp mod Burnley fra bænken.

Timeline

Notifications

Notifikationer