FCK må vente på millioner: Regner med Froholdt-nej Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCK må vente på millioner: Regner med Froholdt-nej

Det lyder ikke som om, at det bliver Newcastle, der løber med et køb af Victor Froholdt.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Var det noget med at spille i Newcastle?

Den nordøstengelske klub har udset sig den tidligere Brøndby-assistenttræner Matthias Jaissle som cheftræner, en træner der praktisk nok allerede arbejder i en af topklubberne hos ejerne fra Saudi-Arabien.

Og med Bruno Guimarães som kommende Arsenal-spiller, uanset hvor hårdt, lokalmedier og klubben i Newcastle insisterer på, det ikke er sikkert, er Premier League-klubben også på jagt efter en afløser.

Her er FC Portos Victor Froholdt i kikkerten som ønske-afløser.

Men det lader ikke til at ske, selv hvis Newcastle skulle dukke op med de cirka 635 millioner kroner, 85 millioner euro, der er Froholdts frikøbsklausul.

Kilder omkring FC Porto har konsekvent meddelt Campo på forespørgsler om situationen, at klubben ikke har interesse i at sælge danskeren.

God arbejdslyst, Speakman! Alarmklokkerne må brage afsted
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

2027 er planen

Fredag skriver det portugisiske sportsmedie A Bola, at hverken klubben eller Froholdts bagland skal åben for en aftale, da Newcastle i klubbens nuværende forfatning ikke ser ud til at skulle spille med om topplaceringer foreløbig.

En pris på 85 millioner euro ville gøre Froholdt til den dyreste danske fodboldspiller nogensinde foran Rasmus Højlund, men det virker ikke til at være planen med en transfer til Newcastle uanset hvad.

FC Portos plan lader til at være at spille en sæsons Champions League med Froholdt og så line et stort salg op af den danske landsholdsspiller i sommeren 2027.

FC København vil stå til et flot, tocifret millionbeløb takket være en videresalgsklausul, hvis Victor Froholdt bliver solgt med stor avance over de 165 millioner kroner, midtbanespilleren samlet koster FC Porto i transferen, der blev indgået i sommeren 2025.

Eksklusivt: Se de anslåede Superliga-budgetter i 2026/27

Mest læste

Notifications

Notifikationer