Manchester United handler igen
Manchester United har hentet en ung colombianer til.

Manchester United har handlet igen.
Således oplyser De Røde Djævle, at man har hentet den 18-årige colombianer Cristian Orozco til klubben.
Den unge midtbanespiller kommer til fra Fortaleza i hjemlandet, hvor han trods sin unge alder allerede står noteret for fem førsteholdskampe, mens han også har spillet flere kampe for Colombias U17-landshold.
Der er dog ikke tale om en forstærkning for Michael Carricks tropper her og nu.
United oplyser nemlig, at Cristian Orozco i første omgang bliver en del af klubbens akademi, mens han falder på plads i det britiske.

Det oplyses ikke, hvor lang en aftale den unge colombianer har fået.

Manchester United












