De vil have Brøndby-flop: Skal løfte tung arv
Han har kun spillet i Brøndby IF i et halvt år, men nu kan han allerede være på vej væk igen.

Tiden i Brøndby IF har indtil videre været alt andet end positiv for Ousmane Sow.
Den senegalesiske kantspiller kom til klubben fra polske Gornik Zabrze i vinterens transfervindue, men har slet ikke haft succes med at bryde igennem i Brøndby IF.
Torsdag blev Sow rygtet tilbage til polsk fodbold igen.
Ifølge Goal.pl viser Jagiellonia Bialystok interesse i at hente den uforløste Brøndby-spiller tilbage til polsk fodbold, og her skal han tilsyneladende være med til at løfte en tung arv.
Jagiellonia har nemlig denne sommer sagt farvel til det offensive es Afimico Pululu, der i den forgange sæson stod for en stor del af klubbens målhøst.
I den polske Ekstraklasa scorede Pululu intet mindre end 15 gange, mens han assisterede fem gange.
Det fik dog også Pululu til at søge mod en ny destination, da hans kontrakt med Jagiellonia løb ud denne sommer. Trods stor interesse fra øvrige klubber i Polen endte offensivspilleren med at skifte til Al-Hazem FC i den bedste saudiske fodboldrække.
Derfor vil der, hvis Ousmane Sow forlader Brøndby for Jagiellonia, med garanti være store forventninger til, at senegaleseren kommer op i tempo, som han tidligere har vist i polsk fodbold.

Ousmane Sow har ikke været at finde i Brøndbys kamptrup til de to første kampe i Superligaen.
I vestegnsklubben er de da heller ikke blege for at indrømme, at situationen ikke er ideel.
Læs mere her:

Brøndby IF












