Direktør afslører: “Har fordel over Brøndby og FCK” Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Direktør afslører: “Har fordel over Brøndby og FCK”

Lyngbys direktør mener, at man har en konkurrencefordel over sine sjællandske rivaler.

Lyngby-fans.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lyngby Boldklub er tilbage.

De Kongeblå leverede en suveræn sæson i 1. Division, og det har skudt klubben tilbage op i Superligaen efter én enkelt sæsons fravær.

Selvom Lyngby ikke er den klub med de største økonomiske muskler, så mener klubbens direktør, Sebastian Byder, at man har en stor fordel overfor sine sjællandske konkurrenter, når det kommer til talentudvikling.

Det fortæller han i et stort interview med Mediano.

Har en fordel over FCK og BIF

Lyngby-direktøren var nemlig ikke sky for at røbe, hvor meget man investerer i sit akademi.

Her måtte Sebastian Byder dog også anerkende, at der er nogle andre klubber med lidt større muskler end lige Lyngby, men så har De Kongeblå et es i ærmet.

- Vi bruger omkring 10 millioner på akademiet. Men det er klart, Viborg og AGF, nogle af de der klubber, har jo også trykket på speederen. Det mærker vi da godt.

- Vi synes stadig i den konkurrencesituation, vi ligger i, som jo er med FCK, Nordsjælland, Brøndby, der skiller vi os så meget ud på den måde, vi gør tingene på, at vi har stadig en konkurrencefordel. Men vi anerkender også, at vi på nogle punkter er hægtet af i det der akademi. Så i stedet for at prøve at lave en light udgave af nogle af de andre, så prøver vi at gøre det på vores egen måde.

Hvordan man konkret gør tingene anderledes kommer Sebastian Byder dog ikke ind på.

Spillerbudgettet

Med tilbagevenden til det fineste fodboldselskab, Danmark har at byde på, skal der også oprustes, og i den anledning har Lyngby også opjusteret sit spillerbudget markant.

- Vi har omkring 40 millioner nu i spillerbudget. Jeg tror, vi havde omkring 31 millioner sidst, vi var oppe. Vi havde vel i sidste sæson, i 1. division, et sted mellem 21 og 22 millioner.

- Så er det jo altid med de der tal: er det inklusiv agenter? Er det inklusiv bonus? Tager du trænerlønningerne med? Men rundt regnet er det 40 millioner. Vi har haft lige over en halv million mere i lønposen om måneden til den her sæson, fortæller Lyngby-direktøren til Mediano.

Lyngby-fans.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De Kongeblå åbner Superliga-comebacket med en svær opgave, når man søndag den 26. juli gæster FC København i Parken klokken 16:00.

Lyngby Boldklub er dog stadig blandt de klubber med det laveste spillerbudget i Superligaen.

Du kan se alle Superliga-klubbernes spillerbudgetter lige her:

Eksklusivt: Se de anslåede Superliga-budgetter i 2026/27

Mest læste

Notifications

Notifikationer