Var ansat i én dag: Prelec vraget efter bizart forløb Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Var ansat i én dag: Prelec vraget efter bizart forløb

Det står nu klart, at den fyrede Vejle Boldklub-cheftræner Ivan Prelec ikke får jobbet i FK Zeljeznicar Sarajevo

Ivan Prelec har en sort kasket på hovedet.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

En usædvanlig trænersaga i Bosnien med den tidligere Vejle Boldklub-træner Ivan Prelec i hovedrollen har nu fået sin afslutning.

Efter flere ugers rygter i den bosniske presse offentliggjorde FK Željezničar Sarajevo i slutningen af juni en række billeder fra holdets første træning efter sommerpausen. Her stod Prelec på banen og ledte træningen, hvilket lignede den endelige bekræftelse på, at han var klubbens nye cheftræner.

Men allerede dagen efter tog situationen en dramatisk drejning. Klubben blev kastet ud i stor uro, da både præsidenten og sportsdirektøren pludseligt gik af. Samtidig skrev flere bosniske medier, at personaleflugten betød, at Prelec alligevel ikke ville blive ansat som cheftræner.

Željezničar meldte aldrig officielt noget ud om Prelecs situation, men nu er det definitivt slået fast, at kroaten ikke får jobbet.

Ivan Prelec har en sort kasket på hovedet.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tirsdag har holdet fra den bosniske hovedstad nemlig præsenteret spanske David Muslera Rodriguez som ny cheftræner, oplyser Zeljeznicar Sarajevo på sin hjemmeside.

- Efter at have gennemført en række samtaler og analyser i løbet af en meget kort periode valgte vi at vise den nye cheftræner tillid, da hans idéer, vision og erfaring passer til klubbens planer om at etablere en moderne sportslig struktur, skriver klubben og uddyber:

- Vi vil samtidig understrege, at klubbens hasteudvalg i processen med at finde en ny cheftræner har været i kontakt med og afholdt samtaler med en række trænere fra Bosnien-Hercegovina og resten af regionen. Enten passede de ikke ind i klubbens nye udviklingsvision, eller også lå deres lønkrav uden for FK Željezničars økonomiske muligheder på nuværende tidspunkt.

38-årige Ivan Prelec var cheftræner i Vejle Boldklub ad to omgange.

Seneste ophold sluttede i november, hvor han blev fyret og senere erstattet af Claus Nørgaard.

Eksklusivt: Se de anslåede Superliga-budgetter i 2026/27

Mest læste

Notifications

Notifikationer