– Paddys mål kan ikke købes for penge Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

– Paddys mål kan ikke købes for penge

Carsten V. Jensen skal ikke finde en Patrick Mortensen-erstatning.

Pressemøde hvor superligakluben AGF præsenterer ders nye fodbolddirektør Carsten V. Jensen i Fredensvang i aarhus tirsdag den 7. januar 2025. Carsten V. Jensen tiltræder med det samme i AGF og indtræder på samme tid i direktionen.
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

AGF har denne sommer sagt farvel til klubbens mangeårige anfører Patrick Mortensen.

Han er i stedet draget til Vestegnen på en kontrakt for de næste to år, hvor han skal hjælpe unge angribertalenter som Jacob Ambæk godt på vej, samtidig med selv at bidrage på målkontoen.

Det betyder dog også, at AGF er blevet en angriber og en anfører fattigere, og det skal der rodes bod på.

Det er dog ikke en decideret 'Paddy'-erstatning, Carsten V. Jensen skal hente til Aarhus. Det fortæller han til Campo og den øvrige presse ved onsdagens træning på Fredensvang.

- De mål. som 'Paddy' har scoret for AGF, de kan ikke købes for penge, som vi har, i hvert fald.

- Man kan også sige, at Paddy var på en vej, hvor vi så i foråret, at han fik mindre og mindre spilletid, og opgaven blev løst på andre måder. Det har vi jo set.

- Men ja, på alle de positioner, hvor spillere har forladt os, det er områder, vi kigger ind i. Nieren er også én, vi kigger ind i, men det kunne også løses på andre måder, siger Carsten V. Jensen.

Pressemøde hvor superligakluben AGF præsenterer ders nye fodbolddirektør Carsten V. Jensen i Fredensvang i aarhus tirsdag den 7. januar 2025. Carsten V. Jensen tiltræder med det samme i AGF og indtræder på samme tid i direktionen.
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Penge er ikke løsningen

Det kan dog være dyrt at finde sig en angriber, der kan lave lige så mange mål, som Patrick Mortensen har bidraget med.

'CV' erkender dog, at selvom der også er gode alternativer i den nuværende trup, så skal han selvfølgelig kigge nærmere på offensiven.

- Selvfølgelig er det et tema, der skal løses. Der går nogle mål ud, og dem skal vi på en eller anden måde have fundet igen.

- Jeg synes jo, at AGF har vist rigtig mange gange, at man ikke har været i stand til at finde afløseren, og at der er brugt mange penge. Så vi kommer til at kigge på det fra alle vinkler og forhåbentligt komme op med gode løsninger. Men penge alene løser det ikke, tror jeg, udtaler Carsten V. Jensen.

I Patrick Mortensens sidste sæson for AGF stod han for 11 mål, hvoraf ni af dem var i Superligaen.

Èn af de løsninger, 'CV' kan overveje, er den udlejede angriber Youssouph Badji.

Den unge angriber er dog også et salgsemne. Læs mere herunder:

AGF-salg på vej? “Kan være det hele eksploderer”

Mest læste

Notifications

Notifikationer