AGF-salg på vej? “Kan være det hele eksploderer” Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

AGF-salg på vej? “Kan være det hele eksploderer”

AGF-lejesvenden kan meget vel være på vej videre.

Youssouph Badji i kamp for AGF.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

Sommerens transfervindue bliver afgørende for AGF.

Med et stort stadionprojekt godt undervejs, et mesterskab, der skal forsvares og muligheden for at sikre sig et europæisk ligaspil, er der meget, der hviler på Carsten V. Jensens skuldre.

Et tema, der skal adresseres, er den tilbagevendende lejesvend Youssouph Badji.

Så hvad skal der ske med ham?

Det forholdt CV sig til ved onsdagens træning.

- Han har stort set spillet alle kampe, hvor han har lavet et par mål og en del oplæg, så egentlig kommer han jo hjem og er helt fit for fight og træner med de andre i godt humør.

- Det kigger vi jo på, og hvad ved jeg? Det kan jo godt være, at det hele eksploderer omkring Badji - det kan da godt være. Lad os nu se, fortæller Carsten V. Jensen.

Youssouph Badji i kamp for AGF.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Om det er med henblik på et salg eller en ny lejeaftale, afslører Carsten V. Jensen dog intet om, men det tyder altså på, at man ikke er afvisende overfor mulige bud efter den 24-årige senegaleser.

Badji nåede at spille 15 kampe for Panetolikos med to mål og fire oplæg at bryste sig af.

Den store angriber har kontrakt med AGF frem til sommeren 2029, efter han kom til fra belgiske Charleroi i 2024.

Ifølge Campos oplysninger er netop Panetolikos en af de klubber, der kunne rykke på Youssouph Badji. Læs mere her:

Eksklusivt: De vil hente AGF-angriber

Mest læste

Notifications

Notifikationer