Afslører: Genovervejede efter kontrakttilbud
AGF’s kontrakttilbud fik Henrik Dalsgaard til at genoverveje planerne om at stoppe karrieren.

Henrik Dalsgaard lægger støvlerne på hylden.
Den efterhånden 36-årige forsvarsstjerne offentliggjorde sin beslutning onsdag.
Det kunne dog snildt være blevet til mere, da AGF havde et ønske om, at Dalsgaard skulle fortsætte for De Hviie, hvorfor der også lå et konkret kontrakttilbud på bordet, som da også fik den garvede nordjyde til at genoverveje beslutningen.
- Beslutningen om at stoppe karrieren har været større end det kontrakttilbud, der kom fra AGF. Det har ikke været økonomien i det, som har skubbet mig ud over kanten.
- Jeg er virkelig glad og lykkelig for de ting, som AGF har fortalt mig. Især at de gerne har villet have mig med i noget europæisk kvalifikation, fortæller Henrik Dalsgaard til Viaplay.
Den nu pensionerede forsvarsspiller fortæller også, at tilbuddet tværtimod fik ham til at genoverveje at lægge støvlerne på hylden.
- Det har selvfølgelig været noget, der gjorde, at jeg lige skulle tænke en ekstra gang over tingene, og om det nu var det rigtige.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var min mavefornemmelse, der gjorde, at jeg lige skulle tænke over, om der var lidt mere sult tilbage til at give det et sidste skub, men jeg er bare kommet frem til, at det var det.
- Det var det for den her gang, og det er jeg bare enormt taknemmelig og glad for, fortæller Henrik Dalsgaard til Viaplay.
Du kan se hele indslaget med Dalsgaard i videoen over artiklen.
Henrik Dalsgaard nåede at spille 66 kampe for AGF, siden han kom til fra FC Midtjylland tilbage i sommeren 2024.
FC Midtjylland
AGF












