Brøndby har ikke levet op til Coopers tårnhøje ambitioner Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby har ikke levet op til Coopers tårnhøje ambitioner

Der er ingen tvivl om, hvor Steve Cooper ser Brøndbys plads i det danske fodboldhierarki.

Steve Cooper gestikulerer på Brøndby-bænken.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den fede dame har stadig ikke sunget helt færdigt i hverken Brøndby IF eller i Superligaen endnu.

Selvom det sidste kapitel i 2025-26-sæsonen endnu ikke er færdigskrevet, så bliver det under ingen omstændigheder en sæson, de vil se tilbage på med stolthed på den københavnske vestegn.

Sådan er udlægningen i hvert fald fra den walisiske cheftræner, Steve Cooper, der er langt fra tilfreds med det, han og klubben har præsteret i hans første sæson.

- Jeg mener, at alt, vi ikke vinder her, skal ses som ikke at have levet op til målene. Hvor man ender (i tabellen, red.), er altid et billede på, hvor man er lige nu.

- Denne klub vil altid være den største. Den vil altid have de bedste tilhængere og den bedste fanbase samt det største mediefokus. Det kommer ikke til at ændre sig. [..] Det skal vi forsøge at leve op til, og det har vi ikke gjort. Det er der ingen tvivl om, siger Steve Cooper i et interview med Viaplay:

Selvom det efterhånden kun er på et teoretisk plan, at Brøndby kan nå i Europa, så kan det faktisk lade sig gøre.

Først når det sidste punktum søndag er sat, vil Cooper evaluerer 2025-26-sæsonen.

Steve Cooper gestikulerer på Brøndby-bænken.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Når vi ved præcis, hvad situationen er efter slutfløjtet på søndag, så skal vi være meget ærlige omkring situationen og forpligte os til at forbedre det og se på, hvad der ikke har været på det nødvendige niveau, lyder det fra Cooper.

Alt skal gå op i en højere enhed for Steve Coopers mandskab i både pokalfinalen torsdag og i søndagens spillerunde i Superligaen, men så KAN Brøndby faktisk også nå i Europa.

Først og fremmest skal FC Midtjylland vinde pokalfinalen torsdag, noget de formentlig i forvejen håber på i Brøndby, da midtjyderne skal op mod FCK.

Brøndby skal i sidste runde på søndag have hjælp fra både AGF og FC Nordsjælland, mens de selv skal slå FC Midtjylland på udebane.

Hvis AGF tager point mod Viborg, og FC Nordsjælland gør det samme mod Sønderjyske, så kan Brøndby med en sejr i Herning tage den fjerdeplads, der med en pokaltitel til FCM vil give en playoffkamp mod FC København om en plads i Conference League-kvalifikationen.

Den kamp vil i givet fald skulle spilles på Brøndby Stadion den 24. maj.

Mest læste

Notifications

Notifikationer