Stolt AGF-boss vil i toppen hver sæson Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stolt AGF-boss vil i toppen hver sæson

AGF-direktør Jacob Nielsen er stolt over klubben og mesterskabet og spår hårdt arbejde de kommende år for at bide sig helt fast i toppen af dansk fodbold.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Brøndby

AGF og Århus har nogle vilde døgn og uger foran sig, efter klubben for første gang i 40 år har vundet det danske mesterskab.

Der bliver fest og farver i Århus gentagne gange den kommende tid, efter byen holdt en spontan guldfest søndag aften med mindst 20.000 mennesker i de totalt proppede gader i Midtbyen.

Det kommer spillere, trænere og ledere i AGF til at nyde i fulde drag.

Og så kommer ledelsen i klubben også til at knokle hårdt sammen med den sportslige afdeling for, at guldet og en håndfuld år med topplaceringer ikke bliver en forbigående periode i AGF.

- For mig er det ikke mesterskabet, jeg er mere stolt af, hvor vi er med infrastrukturen, siger administrerende direktør Jacob Nielsen.

Guldfest sprænger rammerne i Aarhus: Så mange var med

- Der var engang en FCK-træner, der sagde, at alle kan danse en sommer. Det er ikke bare mesterskabet, jeg er stolt af, det er endnu mere der, hvor vi er. Vi ønsker ikke bare at danse en sommer, vi ønsker at være der alle somrene. Det er det, AGF er til for, og det vi har bygget op, siger Jacob Nielsen.

Svær sæson forude

AGF kommer sandsynligvis til at skifte markant ud i truppen i de kommende uger og måneder med adskillige kontraktudløb og med transfervarme spillere, AGF måske får svært ved at holde på, når de store millionbud tikker ind til fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Og det bliver hårdt arbejde, spår Jacob Nielsen, der i samme åndedrag roser administrationen og specialisterne i klubben, der har spillet en stor rolle i AGF's udvikling fra trippel-nedrykker på otte år til Superliga-vinder.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Jeg ved godt, det bliver den sværeste sæson, vi nogensinde har haft. Det bliver den næste. Så der er et kæmpe arbejde for vores folk. Men jeg bryder mig ikke om at bygge noget op for…altså, vi kunne have vundet en pokal i 2016, og den er jeg faktisk glad for, vi ikke vandt, for så var hele Århus gået helt amok. Vi er anderledes forberedt med et nyt stadion, siger Jacob Nielsen med henvisning til den nye hjemmebane, der efter planen skal være klar til indflytning til foråret næste år.

- Desværre skal vi spille Champions League-kvalifikation i Randers af alle steder. Det er hårde tider, der venter. Jeg er enormt stolt, men jeg er også meget ydmyg omkring det, siger Jacob Nielsen.

Her spiller AGF Champions League: Så svært bliver det

AGF og Århus kommer med garanti til at være i guld-modus igen til weekenden, hvor man lukker Superliga-sæsonen med en hjemmekamp i Vejlby mod Viborg FF, der kæmper for bronze.

Der er fejring på blandt andet rådhuset i Midtbyen mandag 18. maj, mens myndighederne og AGF knokler med at stable andre begivenheder på benene.

Mest læste

Notifications

Notifikationer