Uventede mestre overalt: AGF kan være den næste Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Uventede mestre overalt: AGF kan være den næste

Flere europæiske ligaer har fået – eller kan få – overraskende mestre, og her kan AGF blive den næste i rækken.

Et billede af en masse AGF-fans
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En fodboldsæson, der nægter at følge manuskriptet. Det er vist en god beskrivelse.

Rundt omkring i Europa er flere af favoritterne væltet, mens overraskelserne er stået i kø.

Den største sensation finder man i Schweiz, hvor FC Thun netop er blevet kronet som mester for første gang i klubbens historie - blot et år efter oprykningen fra landets næstbedste række.

I Sverige og Norge stjal outsidere rampelyset i form af Mjällby AIF og Viking FK i sidste sæson, Levski Sofia har netop taget guldet for første gang i 14 år i Bulgarien, og nu kan Danmark og Superligaen blive næste kapitel i den uforudsigelige fortælling.

FC København kiksede og missede mesterskabsspillet og dermed muligheden for at genvinde DM-titlen.

Mandag satte FC Midtjylland point til, og med to runder tilbage af Superligaen er det nu igen AGF, der ligger i pole position til Danmarksmesterskabet.

Et billede af en masse AGF-fans
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF har som bekendt ikke vundet landets bedste række siden 1986, men i år bliver forbandelsen måske brudt.

Lignende ses eksempelvis i Skotland, hvor Hearts er på vej mod klubbens første mesterskab siden 1960, samt i Østrig, hvor LASK Linz er i spil til den første ligatitel siden 1966.

Også rumænske Universitatea Craiova har muligheden for at vinde guld for første gang i 35 år.

Sidst men ikke mindst har franske Lens gang i en historisk flot sæson i Ligue 1, hvor klubben aktuelt ligger nummer to - dog seks point bag gigafavoritten Paris Saint-Germain.

AGF møder Brøndby IF og Viborg FF i sæsonens to sidste kampe.

AGF kan potentielt blive danske mestre på søndag:

Sådan kan guldet ende i Aarhus søndag

Mest læste

Notifications

Notifikationer