Simeone accepterer nederlag men føler sig snydt Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Simeone accepterer nederlag men føler sig snydt

Atletico Madrid leverede ikke nogen stor kamp i London.

Diego Simeone reagerer i Champions League semfinalen mod Arsenal.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

To skud på mål var alt, Atletico Madrid præsterede i tirsdagens Champions League-semfinale mod Arsenal.

Hjemmeholdet præsterede ikke bedre, men Bukayo Saka stod for den ene af Arsenals afslutninger, og det var nok til en 1-0-sejr.

Det kunne dog have set anderledes ud, for ti minutter efter pausen kunne Antoine Griezmann meget vel have fået et straffespark efter mistimet tackling fra Riccardo Calafiori, men kampens dommer havde forinden fløjtet for et tvivlsom frispark til Arsenals Gabriel.

Efter kampen lagde Atletico Madrid-træner Diego Simeone ikke skjul på, hvorvidt han syntes, det skulle have været et straffespark.

- Der er ingen grund til at tale om det tydeligere straffespark på Griezmann. Det giver ingen mening at tale om det nu. Nogle gange kan dommerafgørelser være gode for os, nogle gange ikke. I aften var vi uheldige, lød det efter kampen fra den argentinske cheftræner.

Diego Simeone reagerer i Champions League semfinalen mod Arsenal.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Selvom Atletico Madrid nu må acceptere ikke at vinde nogen titler i denne sæson, så er Simeone stolt af sit mandskab.

- Vi konkurrerede på et fantastisk niveau mod et hold med markant større økonomiske muskler end os. Tak til alle. Vi er nødt til at acceptere det og takker spillerne for det, de præsterede.

- Tillykke til Arsenal, de har fortjent det efter at have kæmpet for at nå finalen i årevis. Mikel Arteta har gjort det fantastisk indtil videre, så jeg er glad på deres vegne, lyder det fra 'Cholo'.

Med fire kampe tilbage i LaLiga har Atletico Madrid ti point ned til Betis på femtepladsen. Dermed er hovedstadsklubben stort set sikre på igen næste år at deltage i Champions League.

Mest læste

Notifications

Notifikationer