Forbudt i flere lande: Bør Danmark afskaffe forhadt fordel? Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Claus Bech/Ritzau Scanpix

Forbudt i flere lande: Bør Danmark afskaffe forhadt fordel?

Mike Tullberg er langt fra tilfreds med, at nogle klubber i Danmark spiller deres hjemmekampe på kunstgræs – og han er ikke den eneste.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Claus Bech/Ritzau Scanpix

Mike Tullberg er den seneste, men langt fra den eneste, der gennem tiden har brokket sig over baneforholdene i Farum.

Kunstgræs har været en del af superligaholdenes kalender i en årrække siden FC Nordsjælland og Silkeborg IF valgt plastik over græs på deres respektive hjemmebaner.

FC Midtjyllands-cheftræner mener dog, at det er en uretfærdig fordel, som de to hold har, når de spiller hjemme. Det sagde han til Viaplay, inden holdets kamp i Farum, hvor FCM ikke har vundet siden 2020.

Tullberg revser Nordsjællands kunstgræs: Det er håbløst

Og Tullbergs kritik rammer direkte ind i en bredere tendens i flere andre lande, fortæller Campos chefredaktør, Troels Bager Thøgersen.

- I Holland og Skotland er kunstgræs blevet forbudt i bedste række, og det vil ikke overraske mig, hvis forsøget på et forbud også kommer i Danmark på et tidspunkt, selv om her er en anelse koldere.

Men selvom det på øverste niveau bliver heftigt kritiseret, har kunstgrænset over en bredere kam været en succes.

Derfor kommer vi heller ikke til at se et totalt forbud.

- Kunstgræs er kommet for at blive og er fremragende til træning og ikke mindst i breddefodbold fra efteråret til foråret, hvor det giver vores børn og unge mulighed for at træne året rundt, siger Troels Bager Thøgersen.

Jysk Park i Silkeborg har også plastikunderlag. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det er dog en anden sag for superligaholdene, der i forvejen er vant til baner med færre rynker end en nystrøget skjorte.

- Kunstgræs giver en så klar og tydelig hjemmebanefordel til de hold, der spiller på det fast, som vi i Superligaen kan se med FC Nordsjælland, der har en forrygende hjemmebane-statistik på omgangshøjde med de to klart rigeste klubber FC Midtjylland og FC København.

- Mike Tullberg er i hvert fald ikke alene med sin modstand mod kunstgræs som kampbane til ligakampe, og timingen er interessant, nu hvor det snart er tid til strategiske overvejelser om fremtiden i Superligaen. Men om det bliver forbudt, det er jeg usikker på, selv om en række klubber gerne vil af med kunstgræsset, siger Troels Bager Thøgersen.

FC Midtjylland og Mike Tullberg skal forsøge at bryde plastikforbandelsen, der har hvilet over holdet siden 2020, når der fløjtes op til kampen mod FC Nordsjælland klokken 16.

Tullberg undrer sig: Hvordan er det tilladt?

Mest læste

Notifications

Notifikationer