Brøndby-truppen skal trimmes, fastslår Nørgaard
Thomas Nørgaard medgiver, at Brøndby-truppen er for stor.

Brøndby har handlet ind, og det er sket ganske tidligt i transfervinduet.
Men svingdøren trænger til en omgang WD-40, for truppen har vokset sig større og større - og nok også en anelse for stor.
Aktuelt tæller den 34 spillere, og den nytilkomne cheftræner Thomas Nørgaard er da også ganske afklaret med, at det er for mange.
Derfor skal der i den resterende del af transfervinduet bruges tid på at vinke farvel til gerne flere spillere.
Det fortæller han til Viaplay.
- Det er en stor trup, men det er en præmis, som jeg har været fuldstændig afklaret med fra allerede før, jeg skrev under.
- Vi har en klar agenda om, at vi skal have trimmet tingene til, men det er med en forståelse for, hvordan et transfervindue efter VM fungerer. Ting tager tid, og det er heller ikke sikkert, at vi lykkes med alle ting i det her vindue, siger Brøndby-cheftræneren og nævner, at den optimale trupstørrelse nok nærmere er på 25 mand.

Ousmane Sow er en af de spillere, der ser ud til snart at forlade Brøndby. Det kan du læse mere om her:

Brøndby IF












