FCK-profil flankeres af Liverpool-profiler på landsholdet Foto: Andrej Cukic/EPA/Ritzau Scanpix

FCK-profil flankeres af Liverpool-profiler på landsholdet

Ákos Markgráf skal i næste uge på landsholdstjeneste

Akos Markgraf klapper
Foto: Andrej Cukic/EPA/Ritzau Scanpix

FC Københavns Ákos Markgráf er ved at bide sig fast på det ungarske landshold.

Den ungarske forsvarsspiller, der kom til den danske hovedstad i sommerens transfervindue, fik debut på landsholdet tilbage i juni, og i det seneste landsholdstermin var han med på bænken til landets fire kampe i Nations League.

Tirsdag har landstræner Marco Rossi atter udtaget den nye FCK-profil, der på det seneste stort set hver gang har spillet fuld tid for Løverne.

Det skriver det ungarske fodboldforbund på X.

Således er 21-årige Markgráf en af Rossis 27 udvalgte, der senere i november møder Georgien og Nordirland.

Han flankeres af de to Liverpool-profiler Dominik Szoboszlai og Milos Kerkez samt Bournemouths Alex Toth og RB Leipzigs Willi Orban.

Akos Markgraf klapper
Foto: Andrej Cukic/EPA/Ritzau Scanpix

Markgráf står hidtil noteret for én A-landskamp for Ungarn.

FCK-profil øjner top otte i Conference League

Mest læste

Notifications

Notifikationer