Absurd lyndebut: Lyngby dukkede Randers i overtiden
Den sidste kvartfinalist i Betano Pokalen blev fundet tirsdag aften.

To af Superligaens mest formsvage hold krydsede tirsdag aften klinger, da den sidste kvartfinalist i Betano Pokalen skulle findes.
Lyngby og Randers kom ikke med meget offensiv pondus, og man skulle hen i kampens sidste minutter før måltavlen kom i brug.
I overtiden dukkede William Steindorsson op på bagerste stolpe og sendte Lyngby videre i Betano Pokalen.
Det mest bemærkelsesværdige i kampen skete i pausen, da Lyngby skiftede Nemanja Nedic ind.
Den montenegrinske forsvarsspiller blev præsenteret tirsdag formiddag, hvilket betyder, at han fik debut godt og vel ni timer efter præsentationen.

I kvartfinalen venter der Lyngby nogle hårde kampe, hvor FC Nordsjælland er modstanderen.
Mens Lyngby kunne glæde sig over sejren, så kradser krisen stadig i Randers FC, som nu er uden sejr i de seneste seks kampe.

FC Nordsjælland
Lyngby Boldklub
Randers FC












