Nørgaard droppede Brøndby-spiller efter én uge Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nørgaard droppede Brøndby-spiller efter én uge

Ousmane Sow løfter sløret for detaljer i forbindelse med sit Brøndby-exit.

Thomas Nørgaard på sidelinjen for Brøndby.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ousmane Sow fik aldrig for alvor vind i sejlene i Brøndby, hvor det i foråret blev til 14 kampe uden mål eller assist til følge.

Sommeren bød dog på et trænerskifte på den københavnske vestegn, og i mange tilfælde er det lig med en ny chance for at vise sig frem for den nye mand ved roret.

Men i stedet for at få kickstartet sin Brøndby-karriere, gik det radikalt anderledes for den 26-årige kantspiller.

Han blev nemlig sendt på leje hos polske Jagiellonia.

Thomas Nørgaard på sidelinjen for Brøndby.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I et interview med Tipsbladet løfter han nu sløret for, hvordan det hele udspillede sig, da Thomas Nørgaard kom til klubben, og de i fællesskab med fodbolddirektør Julius Ohnesorge skulle finde en afklaring på fremtiden.

- De var meget kontante og åbne. De skabte aldrig problemer. De foreslog mig nogle klubber, og så var det mit eget valg, hvor jeg ville hen. Jeg valgte Jagiellonia, fordi jeg mente, det var bedst for mig.

- Jeg husker, at jeg talte med Thomas, efter han havde været der en uge, hvor han sagde, at det for min karrieres skyld ville være bedst, at jeg skiftede. Jeg kender ham ikke personligt, men jeg respekterer ham og hans valg. Nu er jeg her (i Jagiellonia, red.), og jeg er utrolig glad for det. Jeg tror, det var det helt rigtige valg, siger Ousmane Sow.

Der er i interviewet ikke videre sure miner at spore hos den udlejede Brøndby-kant, der da også har fået nyt liv i Polen.

Han står således noteret for imponerende syv mål i 12 kampe for Jagiellonia, der også har sikret sig en købsoption i aftalen med Brøndby.

Ousmane Sows kontrakt med Brøndby strækker sig frem til sommeren 2030.

BIF-profil røg i karantæne til derby: Dét mister Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer