Er Bertelsen fyringstruet? Randers-boss giver svar Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Er Bertelsen fyringstruet? Randers-boss giver svar

Randers FC freder cheftræner Rasmus Bertelsen.

Søren Pedersen står og kigger.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der er store problemer i Randers FC.

Kronjyderne er uden sejr i de seneste seks kampe i Superligaen, og det rejser spørgsmålet, om Rasmus Bertelsen fortsat er den rette mand til trænerjobbet i klubben.

Selv var Bertelsen ikke helt overbevist, da han blev adspurgt efter 2-1-nederlaget til Lyngby Boldklub fredag aften, men Randers' fodbolddirektør, Søren Pedersen, er ikke i tvivl.

- Der er 100 procent opbakning til Rasmus Bertelsen som cheftræner for Randers FC. De udtalelser i går (fredag, red.) skal nok også ses i sammenhæng med, at vi lige har tabt en meget træls kamp. Han bliver spurgt til, om han er 100 procent sikker på, han er den rette. Hvad er det? Hvad er 100 procent sikker?

- Du finder ikke en med et større Randers FC-hjerte end Rasmus. Han har kompetencerne, og vi har fuld tiltro til, at han får det her vendt, fortæller Randers FC's fodbolddirektør, Søren Pedersen, til TV 2 Sport.

Den svære periode har sat sine tydelige spor i Randers-truppen, som er hårdt ramt på selvtilliden.

Det fortæller Rasmus Bertelsen selv. Læs mere her:

Randers ramt på selvtilliden: Meget klassisk

Mest læste

Notifications

Notifikationer