OB brød Brøndby-forbandelse: Nu skal de gøre det samme mod FCK
OB har ikke slået FC København i Parken i en Superligaen i mere end 20 år.

OB er på en meget vanskelig opgave, når de mandag aften møder FC København i Parken i Superligaens 12. spillerunde.
I nationalarenaen har fynboerne nemlig ikke vundet en kamp siden 2003, og det betyder, at flere af klubbens nuværende spillere ikke engang var født dengang.
Derfor taler historien ikke ligefrem for en udebanesejr i denne omgang, men OB's seneste sejr mod Brøndby IF giver alligevel håb.
Det fortæller Thomas Thomasberg til TV2 Sport.
- Det er 23 år siden, vi har vundet derovre, ikke? Så det skal vi jo se, om vi kan få klaret. Det var syv år siden, vi havde slået Brøndby på hjemmebane, og det var jo en fed oplevelse.
- Vi går ind til kampen velvidende, at vi selvfølgelig kommer op mod en rigtig god modstander. Et hold, der ligger i spidsen af rækken nu. Vi har revanche til gode for det smertefulde nederlag, vi fik for en måneds tid siden på hjemmebane. Det vil vi selvfølgelig gerne revanchere, siger Thomas Thomasberg til TV2 Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Thomas Thomasberg har tidligere i karrieren både prøvet at slå FC København som cheftræner i FC Midtjylland og Randers FC.
Opgøret mellem FC København og OB bliver sparket i gang klokken 19.00 i Parken.
En af OB's egenudviklede talenter forlod Ådalen denne sommer, selvom han i et interview med Campo fortæller, at han havde flere bejlere i dansk fodbold.
Læs mere her:

Brøndby IF
FC København
OB












