Lykkelig Links er tilbage for AGF: Jagter ikke kun startelleveren Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lykkelig Links er tilbage for AGF: Jagter ikke kun startelleveren

Tilbagevendte Gift Links har ikke travlt med at komme tilbage i AGF’s startopstilling.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-fansene havde ikke kun tre point at glæde sig over søndag aften på Ceres Park Vejlby.

I aarhusianernes tiltrængte sejr på 2-1 over Viborg FF var der nemlig også plads til et comeback for den sydafrikanske stjerne Gift Links, der har siddet ude siden slutningen af august.

Det blev alt i alt til omkring 20 minutter for Links, der selvsagt var glad for at være tilbage på grønsværen for AGF.

Det fortæller han til Viaplay efter kampen.

- Det føles fantastisk at være tilbage. Som fodboldspiller ønsker man bare at være tilbage på banen. Det værste har været, at der er så få dage mellem kampene, så i stedet for en kamp misser man pludselig tre kampe.

- Jeg kan ikke vente til at spille mere, siger Gift Links.

AGF-profilen har dog ingen planer om at presse på for at komme tilbage i startopstillingen. Det skal ske efter kroppen og cheftræner Jakob Poulsens tempo.

- Jeg skal bare ud og arbejde. Hvem end træneren vælger at spille med, så skal vi bakke hinanden op. Alt jeg vil er at få spilminutter. Det handler ikke altid om at starte inde, for det vigtigste er, at holdet spiller godt, siger Gift Links til Viaplay.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kampen mod Viborg var blot Links' fjerde optræden i Superligaen i denne sæson.

En udlejet AGF-spiller fik en tiltrængt succesoplevelse denne weekend.

Læs mere om det her:

Uforløst AGF’er med ny succes: Scorer livsvigtigt mål i overtiden

Mest læste

Notifications

Notifikationer