LIVE: Se alt om Ballon d’Or 2026 lige her! Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

LIVE: Se alt om Ballon d’Or 2026 lige her!

Campo har stemt til Ballon d’Or-kåringen og følger afstemningen tæt dagen igennem mandag. Få det hele her.

Lionel Messi Harry Kane Michael Olise Rodri Lamine Yamal Kylian Mbappé Ballon dOr 2026
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mandag eftermiddag og aften brager det løs med Ballon d'Or-kåringer.

Campos chefredaktør Troels Bager Thøgersen har stemt til herrernes kåring og de tre kåringer årets hold, årets målmand og årets træner, alle tre på herresiden.

Campo dækker begivenheden dagen igennem med baggrund, reaktioner, vindere og alt andet, du har brug for til verdens mest prestigefyldte individuelle fodboldkåring.

Følg med her dagen igennem og hør alt det, der er værd at vide om Ballon d'Or med baggrund, reaktioner, den officielle nedtælling over de 30 kandidater og debatten om, hvem der har været verdens bedste fodboldspiller i 2025/26.

Her kan man se Ballon d’Or-uddelingen gratis

PSG-kamp rykket: Misser ceremoni

Paris Saint-Germain skulle søndag have spillet mod Olympique Lyon, der har både Noah Nartey og Mads Bidstrup på holdet. Søndagens kamp er imidlertid blevet udskudt til mandag aften. 

Det betyder, at Paris Saint-Germain, der har hele ni spillere nomineret til årets Ballon d’Or, ikke vil kunne deltage i ceremonien i London. 

De eneste spillere fra den franske storklub, der har mulighed for at deltage i ceremonien, er dem, som er ude med skade. Det er dog ikke alle de skadede spillere, som ventes at deltage. 

Ifølge L’Équipe, så forventes Ousmane Dembélé at deltage i ceremonien, mens hverken Marquinhos og Khvicha Kvaratskhelia forventes at møde op. Alle tre spillere sidder i øjeblikket ude med en skade. Khvicha Kvaratskhelia vil ikke deltage, da han skal til Doha for at blive opereret for den alvorlige korsbåndsskade, der forventer at holde ham ude resten af sæsonen. 

Ifølge det franske medie forventes det, at Marquinhos overværer aftenens kamp på tilskuerpladserne på Parc des Princes i stedet for at rejse til London. Det er til trods for, at forsvarsspilleren ellers er nomineret til den fornemme hæder. 

Udskydelsen af Ligue 1-opgøret skyldes angiveligt de protester, der i øjeblikket er i Paris. Samtidig blev der også spillet en NFL-kamp i Paris, hvorfor det blev besluttet, at Paris Saint-Germain-kampen skulle rykkes en enkelt dag. 

Mest læste

Notifications

Notifikationer