Campo stemmer til Ballon d’Or: Sådan fungerer prisuddelingen Sidste års vinder af Ballon d'Or, Ousmane Dembélé. Foto: Benoit Tessier/REUTERS

Campo stemmer til Ballon d’Or: Sådan fungerer prisuddelingen

Hvordan afgøres det, hvem der vinder Ballon d’Or? Hvem stemmer, hvordan tælles pointene, og hvilke kriterier lægges der vægt på? Få svarene her.

Ousmane Dembele Ballon d'Or
Sidste års vinder af Ballon d’Or, Ousmane Dembélé. Foto: Benoit Tessier/REUTERS

Ballon d'Or bliver af mange fodboldfans anset som den mest prestigefyldte individuelle pris, en fodboldspiller kan vinde.

Om en uge bliver den 70. udgave af den fornemme fodbold-hæder afgjort, når Ballon d'Or-vinderen afsløres ved en ceremoni i London.

Hos Campo har vi en ganske særlig grund til at følge uddelingen, idet chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, har afgivet stemmer i forbindelse med kåringen.

100 journalister fra de 100 bedst placerede lande på FIFA-ranglisten, altså blot én fra hvert land, får lov til at stemme i forbindelse med mændenes prisuddeling.

Hver enkelt journalist vælger, ud fra en bruttoliste, ti spillere, som tildeles henholdsvis 15, 12, 10, 8, 7, 5, 4, 3, 2 og 1 point.

Og spilleren med flest point løber ganske enkelt med prisen.

I tilfælde af uafgjort vælges spillerne efter antallet af førstepladsstemmer.

Bruttolisten tæller 30 spillere, og er udarbejdet af redaktionen på France Football, medlemmer af L’Équipes redaktion, mindst ét medlem af juryen fra den foregående udgave samt UEFA-ambassadørerne Luis Figo og Fabio Capello.

Ousmane Dembele Ballon d'Or
Sidste års vinder af Ballon d'Or, Ousmane Dembélé. Foto: Benoit Tessier/REUTERS

De 100 journalister skal basere deres stemmer ud fra følgende kriterier:

  • Individuelle præstationer, afgørende indsatser og imponerende præstationer
  • Holdpræstationer og titler
  • Klasse og fairplay

Tidsrammen for vurderingen af spillerne er fastsat fra 3. august 2025 til 19. juli 2026. Det er altså i denne periode, de stemmeberettigede skal forholde sig til ovenstående kriterier.

Ballon d'Or-dækningen kan følges på Campo helt frem til offentliggørelsen af årets vinder.

De 30 spillere, der kæmper om den 70. udgave af Ballon d'Or er følgende:

Jude Bellingham (England, Real Madrid)
Pau Cubarsí (Spain, Barcelona)
Marc Cucurella (Spain, Chelsea/Real Madrid)
Ousmane Dembélé (France, Paris Saint-Germain)
Luis Díaz (Colombia, Bayern München)
Bruno Fernandes (Portugal, Manchester United)
Gabriel (Brazil, Arsenal)
Erling Haaland (Norway, Manchester City)
Achraf Hakimi (Morocco, Paris Saint-Germain)
Harry Kane (England, Bayern München)
Khvicha Kvaratskhelia (Georgia, Paris Saint-Germain)
Lamine Yamal (Spain, Barcelona)
Sadio Mané (Senegal, Al-Nassr)
Marquinhos (Brazil, Paris Saint-Germain)
Lautaro Martínez (Argentina, Inter)
Kylian Mbappé (France, Real Madrid)
Nuno Mendes (Portugal, Paris Saint-Germain)
Lionel Messi (Argentina, Inter Miami)
João Neves (Portugal, Paris Saint-Germain)
Michael Olise (France, Bayern München)
Willian Pacho (Ecuador, Paris Saint-Germain)
Julián Quiñones (Mexico, Al-Qadsiah)
Declan Rice (England, Arsenal)
Rodri (Spain, Manchester City/Barcelona)
Fabián Ruiz (Spain, Paris Saint-Germain)
William Saliba (France, Arsenal)
Ferran Torres (Spain, Barcelona/Paris Saint-Germain)
Dayot Upamecano (France, Bayern München)
Vinícius Júnior (Brazil, Real Madrid)
Vitinha (Portugal, Paris Saint-Germain)

Ser i med Barca? Real Madrid og Mbappé er El Clásico-klar

Mest læste

Notifications

Notifikationer