Midtjysk derby summer af storhed: Får bemærkninger i byen Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Midtjysk derby summer af storhed: Får bemærkninger i byen

Mandagens derby kan mærkes i Viborg.

Jeppe Grønning under en kamp for Viborg.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det midtjyske derby skal næppe undervurderes på hverken størrelse eller alvor.

Særligt ikke for de to deltagende klubber, Viborg FF og FC Midtjylland.

Mandag mødes de igen i en direkte duel om andenpladsen.

Og det kan mærkes længe før kampstart, fortæller Viborg FF's Jeppe Grønning.

- Hvis man har været i tvivl, så oplever man det, når man kommer ind på stadion. Med det samme man kommer ud til opvarmning, så kan man mærke, at det her er anderledes end en 'almindelig' Superliga-kamp.

- Man kan også mærke det ude i byen, hvor der er mange, der lige har en kort bemærkning til det. Alle er opmærksomme på det, og der plejer også at komme lidt flere end normalt ud at kigge til træning. Det hele summer lidt mere af storhed, når de her derbyer kommer, siger Jeppe Grønning til Campo.

Jeppe Grønning under en kamp for Viborg.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den 35-årige Viborg-kaptajn har rundet mere end 430 kampe for kløverklubben.

Derfor er han efterhånden blevet ekspert i det midtjyske derby - og med i den titel ligger der også et ansvar hos ham om, at han skal formidle opgørets betydning videre til nye og unge spillere.

- En derbyuge er jo noget andet. Nu har vi en relativ lang uge op til kampen, og der bliver selvfølgelig snakket om det, så de nye ved, hvad det handler om, siger han.

Sæsonens første midtjyske derby fløjtes i gang mandag klokken 19.00 i Viborg.

Da det er 11. spillerunde uddeles der efter slutfløjt penge til Superligaens 12 klubber - der er derfor også millioner af kroner på spil i denne udgave af derbyet:

Eksklusivt: ALT er på spil i ‘hadets kamp’ – også millioner i tv-penge

Mest læste

Notifications

Notifikationer