LIVE: Brandvarm dansk topscorer åben for dansk retur
Følg nyheder og rygter om transfers i Superligaen, divisionerne, Premier League, Champions League og de store ligaer.

På udgik efter transfernyheder i Superligaen, Premier League og klubberne i Champions League og de vigtige ligaer rundt om i verden?
Klubber køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og transfermarkedet står aldrig stille.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste transfernyheder og rygter.

Transfer nyheder og rygter
Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker, også i Danmark.

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk
Brandvarm dansk topscorer åben for dansk retur
Mads Borchers er i øjeblikket en af dansk fodbolds varmeste spillere.
Den 24-årige dansker, der til daglig spiller i den finske storklub HJK Helsinki, har i denne sæson leveret hele 18 ligatræffere, og det gør ham i skrivende stund til topscorer i den bedste finske fodboldrække.
Borchers måtte i en tidlig alder forlade dansk fodbold og Esbjerg for at jagte et seniorgennembrud på Færøerne, og siden da er han ikke vendt tilbage til de vante rammer i Danmark.
Det er han dog åben for i fremtiden. Det fortæller den danske topscorer til Campo.
– Jeg har det rigtig godt i udlandet, men jeg kunne også godt tænke mig at komme hjem på et tidspunkt – særligt på grund af min familie. Lige nu får jeg nogle store oplevelser ved at bo i Helsinki, som er en mega fed by.
– Jeg prøver at tage tingene lidt, som det kommer i øjeblikket. Hvis det rette tilbud kommer i Danmark, siger jeg selvfølgelig ikke nej, men jeg kan også få mange gode tilbud andre steder fra, siger Mads Borchers til Campo.
24-årige Mads Borchers har kontrakt med HJK Helsinki frem til udgangen af 2028.

AGF
Brøndby IF
Danmark
FC København
FC Midtjylland
OB
Esbjerg fB












