Trods lang skade: AGF forlænger med profil
Kevin Yakob har netop forlænget sin aftale med de danske mestre.

AGF har tirsdag middag sikret sig en forlængelse af Kevin Yakob.
Midtbanespilleren har således underskrevet en ny aftale, der holder ham i klubben frem til sommeren 2028.
Yakobs tidligere aftale stod til at udløbe næste sommer, men nu kan AGF-profilen altså glæde sig over, at opholdet hos de danske mestre indtil videre tidligst slutter om knap to år.

26-årige Yakob blev skadet i AGF's hjemmekamp mod Lech Poznan i kvalifikationen til Champions League og er siden blevet opereret, da skaden senere viste sig at være værre end først antaget.
Derfor gennemgår svensk-irakeren lige nu et længere genoptræningsforløb, inden han igen kan træde på banen for de forsvarende mestre.
Kevin Yakob er i skrivende stund noteret for 60 kampe i AGF-trøjen.

AGF












